Ofte stillede spørgsmål

Begge partnere i Neurokind er neurodivergente. Vi tror på, at neurodivergente mennesker skal være involveret på alle niveauer når der arbejdes med neurodiversitetsområdet. Vi tror ligeledes på at den bedste måde at skabe trivsel for alle er at samarbejde og skabe god kommunikation på tværs af neurotyper. Samtidig er vi meget opmærksomme på de systemiske barrierer der gør det svært for neurodivergente mennesker at blive hørt og få plads f.eks. på arbejdspladser og institutioner, og oplever dem på egen krop. Derfor søger vi aktivt efter samarbejdspartnere, der selv er neurodivergente og/eller tilhører andre minoritetsidentiteter.

Nej, vi tager ud til insitutioner, skoler og arbejdspladser og afholder foredrag og workshops. Alt hvad vi laver med privatpersoner er dog indtil videre i et onlineformat. Det er der flere grunde til: Tilgængelighed - for mange autister er det forbundet med stress og belastning at skulle bevæge sig rundt til forskellige steder, f.eks. med offentlig transport, eller at skulle være i uvante omgivelser. Derfor vil aktiviteter med fysisk fremmøde måske ikke være det mest hensigtsmæssige eller tilgængelige. Desuden vil vi gerne gøre vores aktiviteter tilgængelige for mennesker i hele landet. Endelig ved vi, at mange neurodivergente er komfortable med online formatet - det er vi også selv - og vi tror på at det er et godt format til at neurodivergente kan kommunikere og finde fællesskab på deres egne præmisser. Det rette sted - Vi kunne rigtig godt tænke os nogle lokaler, men vi er også kræsne, da vi ved eventuelle lokaler skal kunne tage hensyn til mange forskellige slags neurodivergente behov både i forbindelse med lokation og indretning - det handler ikke om at det skal ligne noget fra et boligmagasin, men derimod at der skal være et sted hvor der tages hensyn til sensoriske behov og følsomhed. Det vil vi ikke gå på kompromis med, så indtil vi finder det helt rette sted foregår vores aktiviteter online eller steder, vor vi bliver booket til at komme på besøg.

Neurodiversitetsområdet er kompliceret ifht. vidensproduktion, og viden om neurodivergente livsoplevelser og karakteristika er omstridt både i fagkredse og samfundet generelt. En betragtelig del af den akademiske viden der produceres har udgangspunkt i en forældet forståelse af neurotyper, der har skadelige konsekvenser for neurodivergente mennesker; f.eks. forståelsen af autisme som en sindslidelse. Der er heldigvis ved at ske et paradigmeskift, så neurodivergente forskere kommer på banen når det gælder produktion af viden om neurodivergens. Men det går langsomt, da der er mange systemiske barrierer indlejret i samfundet som gør det svært for neurodivergente mennesker (og andre minoriteter) at få vidensautoritet omkring deres egne forhold, og i mange tilfælde også at få adgang til de uddannelser og akademiske fællesskaber hvor denne viden produceres. En af Neurokinds stiftere er i gang med en uddannelse til psykolog, og læser rigtig mange forskningsartikler og andre akademiske tekster. Dette alene er ikke nok, netop fordi den akademiske litteratur overordnet ikke (endnu) giver et retvisende billede af neurodivergens. Derfor taler vi med rigtig mange mennesker, læser personlige beretninger og deltager i neurodivergente fællesskaber. Helt centralt er vi selv neurodivergente (autist og autist/ADHDer), og har således livslange egne erfaringer med livet som neurodivergente individer og familier. Forhåbentlig bliver det sådan inden for en overskuelig fremtid at neurodivergente mennesker bliver autoriteter ifht. til at producere viden, inden og udenfor det akademiske felt, om neurodivergens, og at der kommer fokus på den autentiske levede oplevelse og indefra perspektivet. Men indtil da er det er stort arbejde at sammensætte viden og forholde sig kritisk reflekterende til en stor mængde meget forskelligartede kilder. Vi læser, undersøger og lærer altid mere, prøver at blive klogere, stiller spørgsmålstegn ved vores egne antagelser og udvider vores videnshorisonter.

For at støtte eller hjælp skal være økonomisk tilgængelig, skal dem, der har brug for den, kunne betale for den - det betyder enten at de selv skal have midlerne til at betale (og støtten skal være prissat på en måde, der gør det muligt at betale) eller at det skal betales af en anden instans, f.eks. en kommune. Økonomisk tilgængelighed er således afhængig af både prissætning og udbyderens villighed til at være fleksibel og imødekommende overfor mennesker med begrænsede økonomiske privilegier.

Fordi mange (men ikke alle!) neurodivergente mennesker er udfordret ifht. til at kunne arbejde på de betingelser som det neuronormative samfund dikterer. Det kan f.eks. være pga. belastning, stressfølsomhed, sensoriske behov, anderledes kommunikationsstil eller andet der ikke bliver imødekommet af vores samfunds nuværende struktur. Det kan også være man bliver mødt af misforståelser og fordomme omkring sin neurodivergens. Endelig kan det være man som forælder har ændret sit arbejdsliv for at imødekomme sit neurodivergente barns behov, da det desværre kan være endog meget svært at finde det rette skoletilbud. Dette kalder vi systemiske barrierer, og det er relevant på forskellige måder for alle minoriteter. Det betyder for neurodivergente at det både kan være sværere at få adgang til uddannelse eller arbejde på betingelser, som man kan trives under, og svært at sætte sit liv sammen på en måde, hvor der er energi og ressourcer nok til et fuldtidsarbejde og tilhørende økonomiske privilegier.

Begge Neurokinds ejere selv neurodivergente, og har personlig erfaring med de vanskeligheder der kan være forbundet med at skulle få en økonomi til at hænge sammen som neurodivergent individ og familie. Det er vigtigt for os, at den støtte Neurokind yder også er tilgængelig for mennesker uden økonomiske privilegier (eller mulighed for betaling gennem kommunen - den kan nemlig også være rigtig svær at få). Alle vores aktiviteter for privatpersoner har en eller flere 'pay what you can' pladser reserveret af netop denne grund, hvor du som deltager kan være med og kun betale, hvad du har råd til, også selvom det kun er 10 kr. Hvis du har brug for en af disse pladser, så tøv ikke med at bede om den! Vi efterspørger aldrig dokumentation eller bevis - vi stoler på, at hvis man beder om støtte, er det fordi man har brug for den. De almindelige pladser prissætter vi så billigt som muligt, så det stadig er muligt for os at få det til at løbe rundt, og både vi selv og eventuelle samarbejdspartnere får en fair og ordentlig betaling for deres arbejde.

Mange firmaer er ikke interesserede i at tage ansvar for, at mennesker uden økonomiske privilegier også skal have glæde af deres ydelser - fordi det selvfølgelig i sidste ende betyder at de selv tjener færre penge. F.eks. kan det være umuligt for en neurodivergent familie at betale for professionel psykologhjælp, med mindre kommunen siger ja til at betale, hvilket bestemt ikke er garanteret. Neurokind sætter en ære i at handle om noget andet end profit - vi vil gerne gøre forholdene bedre for neurodivergente mennesker, og det betyder også at vi gerne vil gøre det vi laver så tilgængeligt som muligt, samtidig med at vi ikke slider os selv op. Tilgængelighed, også økonomisk, er altid på dagsordenen.