Hvad er autisme?

Autisme er en neurologisk anderleshed – autister har en hjerne der på flere områder fungerer anderledes end en en såkaldt neurotypisk hjerne (altså dem, der er flest af).

Autisme er en naturlig del af den menneskelige neurodiversitet – altså den forskellighed der er mellem mennesker ifht. hvordan vores hjerne fungerer. Hvis du vil se en rigtig god kort introduktion til autisme forstået gennem neurodiversitets paradigmet kan du se den autistiske forsker Jac den Houtings TED-Talk Why Everything You Know About Autism Is Wrong på YouTube. 

Den autistiske neurotype er præget af fantastisk stor variation – autister er mindst ligeså forskellige som alle andre. Derfor kan det være udfordrende at stille meget firkantede retningslinjer op for, hvad det vil sige at være autist. Der er dog nogle områder hvor autister generelt er forskellige fra de fleste andre mennesker.

​

Anderledes måde at være social

Autisters hjerner fortolker sociale signaler, både talte og utalte, anderledes end neurotypiske hjerner. Det betyder, at det for autister ofte er meget anstrengende at skulle kommunikere på neurotypiske betingelser, og at de hurtigt udtrættes eller stresses af neurotypiske sociale sammenhænge. Det kan sammenlignes med, at en person fra Danmark skulle indgå i sociale sammenhænge med mennesker fra en helt anden kultur, f.eks. Japan – man skal bruge meget energi på konstant af prøve at aflæse og afkode sociale signaler, som ens hjerne ikke naturligt finder meningsfulde.

Nogle autister observerer, øver sig, og bliver gode til at maskere, dvs. kommunikere på samme måde som neurotypiske ved at analysere og kopiere den neurotypiske måde at være social på. Desværre kræver det enormt meget energi konstant at skulle kommunikere på en anden måde end den, der er naturlig for en, og det kan også få autister til at føle sig forkerte eller usynlige når deres egen identitet og behov bliver skjult i sociale situationer.

Det er en myte at autister ikke er interesserede i at være sociale, eller ikke har noget socialt behov. Det har de allerfleste mennesker uanset neurotype. Desværre har autister ofte rigtig mange dårlige oplevelser, stress og belastning med i rygsækken, som kan gøre det svært at finde motivationen eller troen på, at det kan lade sig gøre at få gode sociale oplevelser

​

Kommunikation og the Double Empathy Problem

Når man har en anderledes hjerne er det også ofte svært at kommunikere. Der hersker en del fordomme om, at autister er dårlige til at kommunikere – men dette gælder kun når autister skal kommunikere med neurotypiske. Forskning viser, at autister er ofte er rigtige gode til at kommunikere med hinanden. Det er når der skal kommunikeres på tværs af neurotyper, at der opstår udfordringer, og udfordringen gælder begge sider af kommunikationen – dvs. neurotypiske typisk har ligeså svært ved at forstå autister som den anden vej rundt.

Dette kaldes the Double Empathy Problem (Milton, 2012). Det er altså ikke fordi autister kommunikerer ’forkert’ – men autister og neurotypiske kommunikerer på hver sin måde, og det skal man være opmærksom på og have tålmodighed med hvis kommunikationen skal fungere.

Autister har en bred vifte af måder at kommunikere på – nogle autister foretrækker måske at skrive, benytte kropssprog eller bruge anden slags kommunikation fremfor at tale.  

Sanser og følelser

De allerfleste autister har hjerner, der bearbejder deres sanseindtryk anderledes. Også her er der enormt stor variation, men typisk vil der være hyper(over)- eller hypo(under)-følsomhed (sammenlignet med det neurotypiske gennemsnit) i en eller flere sansemodaliteter, ofte begge dele hos samme individ. Det kan f.eks. være stor følsomhed overfor lyd eller lys og samtidig mindre følsomhed overfor sult eller temperatur. Autister med stor sansefølsomhed er sårbare overfor sensorisk overstimulering og stress, der kan være medvirkende til belastningsreaktioner.

Ligeledes oplever og bearbejder mange autister følelser anderledes end flertallet. For nogle kan følelser opleves meget intenst, mens andre kan have svært ved at mærke dem, eller måske mærker dem på andre måder, f.eks. gennem kropslige signaler. Det er en sejlivet myte at autister ikke har nogen sensitivitet overfor andre menneskers følelser – det har rigtig mange autister, nogen gange i en grad, der kan være overvældende. Men fordi autister kommunikerer og bearbejder følelser anderledes end neurotypiske, kan det være svært at kommunikere omkring.

​