Sprog & begreber
Advocacy
Autist eller person med autisme? Det sprog vi bruger om neurodivergens er vigtigt, fordi det påvirker vores fælles virkelighed.
Hvorfor bruger man disse ord?
Sprog er en meget vigtig kulturel markør for hvordan forskellige fænomener forstås i samfundet, og er med til at forme vores fælles opfattelser af f.eks. minoritetsgrupper. Hvis man for eksempel omtaler en bestemt gruppe mennesker som 'normale' antyder det at alle andre, holdt op imod denne standard, er 'unormale', og derfor underforstået forkerte eller mindreværdige.
En af udfordringerne ved at være neurodivergent er, at det meste sprog der findes til at beskrive mennesker, som er neurologisk anderledes, er opstået indenfor medicin og psykiatri, og derfor har en tendens til at beskrive neurodivergente mennesker i vendinger der handler om mangler, lidelser, diagnoser og sygdom. Dette er ikke hensigtsmæssigt hvis vi ønsker en samfundsforståelse af neurodivergente som en naturlig, ligeværdig del af den menneskelige mangfoldighed. Det kan også afskrække nogle mennesker fra at udforske en mulig neurodivergent identitet.
Derfor bruger vi i Neurokind med vilje ord og sprog, der er opstået blandt neurodivergente og som ikke sygeliggør eller fremmedgør neurodivergente mennesker, samtidig med at vi naturligvis har respekt for, at den enkelte skal have plads til at forstå sin identitet på den måde der giver bedst mening i forhold til egne oplevelser og erfaringer.
Identity-first language
Hos Neurokind bruger vi såkaldt identity-first language - dvs. vi siger autist og autistisk istedet for person med autisme. Det gør vi, fordi vi betragter autisme som en grundlæggende del af et menneskes identitet, ikke som en sygdom eller lidelse. Hvis du foretrækker noget andet, er det naturligvis altid dig selv der vælger, hvordan du gerne vil omtales.
Hvad betyder neurodiversitet og neurodivergens?
Neurodiversitet er den naturlige variation i hvordan den menneskelige hjerne fungerer; det er et paraplybegreb, der dækker alle de uendeligt mange måder menneskers neurokognitive funktion kan være. Neurodiversitet er, ligesom biodiversitet, et grundlæggende biologisk vilkår for mennesker som race. Vi fungerer (heldigvis) ikke allesammen ens.
Neurodivergens beskriver mennesker med neurologisk funktion (dvs. måder den menneskelige hjerne virker på) som afviger fra den neuronormative (eller såkaldt neurotypiske) gruppe, altså dem der har en neurokognitiv funktion der falder indenfor samfundets standarder for hvad der er 'normalt'. Hvis du f.eks. er autist eller ADHD’er er du neurodivergent.
Neurodivergens dækker over alle tænkelige former for neurokognitiv funktion som afviger væsentligt fra den dominerende samfundsnorm; dvs. både medfødte neurotyper som autisme eller ADHD og neurologisk anderledeshed erhvervet ved f.eks. traumatisk hjerneskade. Nogle former for neurodivergens, f.eks. autisme, er medfødt og vil naturligt påvirke stort set alle livsområder og psykologiske aspekter hos det enkelte menneske, altså hele deres identitet.
Når man, som vi hos Neurokind, arbejder ud fra neurodiversitetsparadigmet betragtes disse former for neurodivergens som naturlige måder at være i verden, som ikke bør sygeligøres eller irettesættes. Derimod vil pådraget neurodivergens, såsom hjerneskade, i mange tilfælde være noget man søger at afhjælpe, hvilket typisk kan gøres uden at påvirke personens grundlæggende oplevelse af sig selv og verden. Det er vigtigt at skelne mellem disse når man taler om neurodivergens, og huske at neurodivergens i sig selv er et neutralt begreb.
Hvad betyder det at Neurokind er en neuroaffirming praksis?
Neuroaffirming er et udtryk der er opstået i det internationale community af fagfolk der arbejder med neurodiversitet, bl.a. autisme, på en måde der anerkender og understøtter den enkeltes naturlige neurotype og forholder sig kritisk overfor samfundsstrukturer, der gør det vanskeligt for neurodivergente mennesker at leve et godt liv på deres egen måde.
En neuroaffirming praksis betyder også at man aldrig forsøger at ’gøre nogen mere normal’ på bekostning af deres egen identitet. Derimod sætter vi fokus på minoritetsstress, systemiske problemer og uligheder, og arbejder målrettet med at støtte neurodivergente mennesker i at finde trivsel og overskud på den måder der virker allerbedst for dem. Vi ved, at man som neurodivergent er en minoritet i samfundet, og dermed skal håndtere alle de barrierer og udfordringer, der hører med til dette.
Hvad betyder det at være en neurominoritet?
Neurominoritet er en gruppe af neurodivergente mennesker for hvem det gælder at: (1) De alle deler den samme slags neurodivergens, (2) denne form for neurodivergens er medfødt og en essentiel faktor i hvordan de oplever sig selv og relaterer til verden og (3) den form for neurodivergens de deler mødes i samfundet med en grad af stigmatisering, misforståelser, diskrimination og/eller strukturel og systemisk undertrykkelse; typisk ved at neurodivergensen i samfundet klassificeres som en patologi (såsom en psykisk lidelse). Autister og mennesker med Downs syndrom er eksempler på neurominoriteter.
Kilder
Pellicano, E., & Houting, J. (2022). Annual Research Review: Shifting from ‘normal science’ to neurodiversity in autism science. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 63(4), 381–396.
Walker, N. (2021). Neuroqueer heresies : notes on the neurodiversity paradigm, autistic empowerment, and postnormal possibilities (1st ed.). Autonomous Press.